Velkommen.

Kast venligst et nøje blik på den viste borroméenske knude: tager man blot én af ringene væk, opløses knuden i sin helhed. Knuden er derfor ikke bygget op trinvist, hvor én ring bindes sammen med den næste, der derpå bindes sammen med den tredie. Knuden udgør som struktur en helhed. Men hvor er stedet, den er bundet sammen? Hvad består det i? Ja, det er ikke sådan lige at pege på. Men det fungerer ikke desto mindre effektivt.

Eftersom sammenbindingsstedet i knuden ikke er synligt, men alligevel virksomt, kunne man kalde det logisk og tvingende, selvom det altså ikke kan udpeges empirisk.

flfl

En grundsten for forståelsen af vores mentale apparatur blev lagt, da klinisk praksis viste, at vores psykiske struktur må være bygget op på samme måde, som den borroméenske knude illustrerer: hvad der binder strukturen sammen og afgør vores personlige sammenhængskraft, er ikke synligt og direkte tilgængeligt og det kan til tider være meget skrøbeligt, til andre overordentligt stærkt.

Når vi har at gøre med ‘det psykiske’ eller ‘det mentale’, har vi fat i noget ganske andet stof, end lægevidenskabens ‘krop’, ikke neuroner, celler eller muskelvæv, men hvad der danner betydning, og skaber mening for os.

‘Hvad der virkeligt betyder noget’, som vi siger, altså dét, der afgørende bevæger os, hvad enten vi er klar over det eller ej, viser sig nu på steder i vores forestillingsliv, der har karakter af den borroméenske knudes sammenføjningspunkt.

Hvordan få adgang til sådan noget?

Mening og betydning udtrykker vi sædvanligvis i sproget, altså i sætninger, der både for os selv og for den vi taler til, har forskellige lag af betydning i sig samtidigt. Hvis man nu forestiller sig illustrationens røde, blå og grønne ring som 3 sammenhængende sætninger, så vil den afgørende sætning eller betydning være dén, der fletter dem alle tre sammen. Det vil altså være den, der ‘virkeligt betyder noget’.

Vi får adgang til både os selv og den anden, ved at tale og at vende opmærksomheden mod hvad vi i grunden siger, som vi måske har sagt så mange gange før, men uden at komme frem til den 4. sætning.